Træpleje i topklasse

HVAD KAN VI HJÆLPE MED?

Vi garanterer, at du hos os får en af markedets bedste priser. Uanset projektets størrelse og tidshorisont.

Nedenfor finder du en oversigt over vores startpriser.

Standard træfældning fra 800 kroner

Standard topkapning fra 1.200 kroner

Beskæring af træer nede fra jorden fra 800 kroner

Beskæring, hvor vi skal klatre op i træet fra 1.200 kroner

Stubfræsning fra 800 kroner

Hækklipning og beskæring af hæk fra 300 kroner 

Alle priser er eks. moms – og vi er naturligvis fuldt forsikret.

Som oftest kigger vi forbi, inden vi fastsætter den endelige pris. Er det en lille opgave, giver vi dig et tilbud på stedet. Er den større, får du en pris inden for et døgn. Derefter aftaler vi, hvornår vi kan gå i gang, og hvornår vi forventer at være færdige

PROFESSIONEL TRÆPLEJE

Services

“Uanset projektets størrelse, så leverer vi professionel rådgivning samt høj kvalitet til konkurrencedygtig pris. Og vi har fokus på din og vores sikkerhed, altid.”

Træfældning

Ved træfældning fældes træerne fra jorden. Der skal altså være plads til, at de kan falde frit og ligge ned. Du kan vælge selv at skære, kløve og køre træet væk. Du kan også overlade det til os.

Beskæring

Hvis dine træer fylder eller er til gene eller fare for omgivelserne, så beskærer vi dem for dig. Det er en god idé at vedligeholde træerne løbende. Det giver det flotteste resultat.

Topkapning

Når der ikke er plads til, at træet kan falde frit og ligge ned, så fældes det oppefra i sektioner. Du kan vælge selv at skære, kløve og køre træet væk. Du kan også overlade det til os.

Stubfræsning

I forbindelse med træfældning kan du tilvælge stubfræsning. Du kan også bestille fræsning af gamle stubbe, fra tidligere fældninger, hos os.

Hækklipning

Trænger din hæk til at blive klippet eller beskåret, så hjælper vi dig gerne med dette. Du kan vælge selv at køre det afklippede væk. Du kan også overlade det til os.

din professionelle partner

Hvorfor vælge os?

“Professionel træpleje er mere end bare en motorsav. Relevant uddannelse, løbende opdateret viden og sikkerhedsgodkendt udstyr. Det er vigtigt. Og det er noget af det, du får, når du vælger os. På den måde er du altid sikret den rette rådgivning og høj kvalitet i alt, hvad vi leverer.”

100% Garanti

Professionel rådgivning, høj kvalitet og fokus på din og vores sikkerhed. Det er vores garanti til dig, hvis du vælger os som din partner.

En professionel partner

Relevant uddannelse, den nyeste viden og sikkerhedsgodkendt udstyr. Det er vigtigt. Og det får du hos os.

Konkurrencedygtig pris

Vi garanterer dig, at du hos os får en konkurrencedygtig pris. Uanset projektets størrelse og tidshorisont.

Camilla B.
Læs mere
Jeg skulle have fældet 3 store graner, nogle thuja i forskellige størrelser samt lidt andre ting. Martin kom som aftalt, arbejdede hurtigt og sikkert. Prisen er også yderst fornuftig. Alt i alt får han 5 stjerner af mig.
Jeanette S.
Læs mere
Bruun Træservice kan bestemt anbefales. Store træer, der lægges ned i en lille have, kræver godt håndværk. Grundigt fra start til slut. Også med oprydningen.
tidligere projekter

UDVALGTE OPGAVER

Herunder finder du udvalgte opgaver, som vi tidligere har udført.

Mere sol til sommerhuset

Fire fyretræer skærmede for solen og skulle fjernes. Alle træer blev fældet fra jorden og skåret op, så ejer selv kunne kløve til brænde og køre øvrige rester væk.

Øget sikkerhed på marken

Store poppelgrene ramte maskinerne, når de kørte rundt på marken. Derfor blev de store poppeltræer beskåret, træet skåret op og alt ryddet og kørt væk efterfølgende.

Sikkerhed før stormen

Topkapning af fyretræer for at få mere sollys på terrassen og samtidig at forebygge stormskader, da træerne stod meget tæt på huset.

Privatliv på terrassen

Mere sol på terrassen uden at gå på kompromis med privatlivet. Det var kundens ønske. Derfor blev træerne bevaret, men kraftigt beskåret, så haven fortsat kan nydes i fred.

Præcision på meget lidt plads

Et grantræ skulle fældes og fjernes. Og det krævede stor præcision på meget lidt plads.

Topkapning med lift

Gammelt træ med vedbind var til fare for omliggende huse og veje. Træet blev topkappet med lift, da det ikke var muligt at klatre i det.

Oppe fra toppen

Topkapning i Brøndby. Træet kunne ikke falde frit, så det måtte skæres oppefra indtil det blev sikkert at vælte resten.

Ophæng til hængekøjen

Kunden ønskede mere lys i haven - og at beholde stammen til hængekøjen.

Når retning er vigtig

Flere træer omkring en flagstang skulle fældes. Og det var selvfølgelig vigtigt, hvor stammerne landede.
DINE TRÆER ER VORES PASSION

HVEM ER VI?

Martin Bruun er indehaver af Bruun Træservice. Han har en baggrund inden for politi og militær og har i dag udskiftet uniformer med sikkerhedsbukser og klatreudstyr. Sammen med et team af veluddannede folk, leverer han træservice på hele Sjælland.
Få et uforpligtende tilbud

KONTAKT OS

Vi kigger ofte forbi, inden vi giver dig et tilbud med en fast pris. Når du har sendt os en besked, kontakter vi dig hurtigst muligt for at aftale nærmere.

    x

    Get A Quote